Robotoperatører søges

ME Production A/S er inde i en rivende udvikling med en høj ordrebeholdning. Derfor mangler vi nu 2 robotoperatører til betjening af virksomhedens helt nye svejserobotter.

Er du en erfaren robotoperatør, som kan arbejde både selvstændigt og i teams, som er ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og kan holde hovedet koldt? Så har vi jobbet til dig.

Der er tale om to faste stillinger med tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Faglige kompetencer: 

  • Uddannet indenfor et relevant fagområde.
  • Har erfaring fra et lignende job.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med betjening af en ABB svejserobot, men det er intet krav.
  • Du skal have lyst og evne til at se nye områder, hvor robotterne kan bruges.
  • Fleksibel over for forskellige arbejdsopgaver.

 

Vi tilbyder:

  • Oplæring i betjening af vores svejserobotter.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Godt arbejdsmiljø.
  • Medbestemmelse i hverdagen.

 

Virksomheden

ME Produktion A/S er en førende spiller på det globale marked indenfor marineudstyr. Vi udvikler, producerer, sælger og servicerer røgrensningsudstyr til skibe, marine- og vindgear samt håndteringsudstyr.

 

Ansøgning og kontakt

Her er en unik mulighed for at blive en del af et ægte væksteventyr, så søg jobbet allerede i dag. Send din ansøgning til Produktionschef Jesper Juel jej@meproduction.dk eller kontakt Jesper på mobil 2049 3762, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi indkalder løbende til samtale.