ME Production søger en struktureret Technical Writer, der kan styrke hele dokumentationsområdet (the vacancy is filled)

In Danish only.

Brænder du for at skrive tydelige og forståelige tekniske dokumenter? Lyder det spændende at være med på en vækstrejse? Har du lyst til at være med til at sætte dit præg på interne arbejdsprocesser? Så skal du helt sikkert læse videre…

ME Production søger en kompetent og erfaren Technical Writer, som kan være med til at løfte niveauet af vores tekniske dokumentation. ME Production opererer indenfor den maritime sektor med vores eksisterende marinegear og Scrubber program, samt en konstant udvikling af nye produkter, som ligger inden for vores mission om, at skabe renere luft ved at udvikle grønne løsninger og hjælpe vores kunder med at reducere deres miljøpåvirkning

For at imødekomme et stigende krav fra eksterne samt interne kunder ønsker vi at styrke kompetencerne på hele dokumentationsområdet. Du bliver den eneste Technical Writer i ME Production, og skal derfor selv være med til at definere jobbet. Du kommer til at samarbejde på tværs af alle områder og du får reference til virksomhedens Research & Development Manager Henrik Vejergang.

Hvad kan du forvente?

Du kan forvente at blive en del af en innovativ virksomhed, hvor hverdagen går stærkt, og hvor du i høj grad selv er med til at definere jobbet. Virksomheden vækster og er derfor inde i en spændende udvikling både på kundesiden, men også på de interne linjer i forhold til arbejdsgange og processer. Det betyder, at du kan bidrage til denne udvikling og derfor få stor indflydelse og skabe værdi for ME Production. Virksomheden er international og det samme er kulturen, som er sammensat af flere forskellige nationaliteter og faggrupper.

 

Sådan bliver din hverdag!

Du kan forvente en varieret hverdag, som du selv planlægger og prioriterer. Du får mange interne stakeholders, så du kan forvente en stor grad af tværfagligt samarbejde. En del af hverdagen i den første periode vil blandt andet dreje sig om at definere hvilke fokusområder der er, og hvordan man skal arbejde med dokumentation fremadrettet i samarbejde med den tekniske organisation og produktionen. Du kan forvente at nogle af opgaverne bliver:

  • At skrive tydelig og teknisk omfattende dokumentation, installationsmanualer, klassedokumentation, arbejdsbeskrivelser, procesbeskrivelser, manualer, dokumentation vedrørende FAT test med mere.
  • Overordnet vedligehold og udvikling af den tekniske dokumentation.
  • At søge feedback fra virksomheden generelt i forhold til at forbedre og optimere dokumentationen.

Hvem er du?

Du har en teknisk uddannelse formentlig teknisk assistent, teknisk designer eller lignende. Du kan navigere i en travl virksomhed, hvor du ved, at den første periode af jobbet omhandler udvikling, og få styr på hele dokumentationsområdet. Du har en struktureret tilgang til tingene, og du er vant til at planlægge og prioritere indsatserne, og du er ikke bange for at rådgive internt i forhold til, hvordan man arbejder med dit speciale område. Du er:

  • Energisk og har fokus på mål og delmål og får noget fra hånden
  • god til at kommunikere på skrift og i tale og kan omsætte komplekse tekniske budskaber, så alle forstår det.
  • IT kyndig og har nemt ved at sætte dig ind i nyt materiale.
  • bekendt med den maritime branche og dermed sproget.
  • du taler og skriver flydende engelsk.

Lyder det som noget for dig?

Her er en unik mulighed for at blive en del af en virksomhed med en grøn mission og ønsker du at vide mere kan du kontakte R&D Manager Henrik Vejergang på telefon 41101547 eller e-mail hve@meproduction.dk.

Send venligst din ansøgning til Henrik Vejergang på hve@meproduction.dk mærket ”Technical Writer”. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 31.december 2023. Vi indkalder løbende til samtaler.

 

Om ME Production

ME Production udvikler, producerer og servicerer maritim- samt landbaseret innovative teknologier i samarbejde med kunder i et strategisk samarbejde. Teknologierne inkluderer:

  • Flere marine hybride gear.
  • Scrubbers.
  • Nye reducerende udlednings teknologier.
  • Data akkvisition i integrerede løsninger.

Hovedkontoret er placeret i Frederikshavn på den nordøstlige kyst af Danmark, hvor ME Production har omkring 80 personer ansat. Vores organisation inkluderer research og udvikling, design og ingeniørarbejde, produktion, salg, marketing og teknisk service. Vi har en lang historik indenfor teknologisk udvikling, og vi har gennem årene opbygget et anset omdømme som en pålidelig førsteklasses leverandør, som sætter høje standarder, og vi er stolte af at overgå kundernes forventninger.

ME Productions har rødder tilbage til 1945 og er bygget på en stærk arv af innovation og professionalisme. Virksomheden er vokset kontinuerligt og har udvidet over årene ved at udvikle nye løsninger, som svarer til det skiftende marked samt kundernes kræv.

Vores hjemmeside er i øjeblikket ved at blive opdateret, men du har stadig mulighed for at læse mere om os på www.meproduction.dk.

We use cookies!

At this site we use cookies to enhance the user experience and for tracking purposes. By using this site you accept the use of cookies.

Read more about cookies here.

Accept Leave site